Sexchikane eller “bare” klamme mænd?

Sexchikane eller “bare” klamme mænd?

Jeg er på vej hjem i toget fra en julefrokost med blandede følelser. Generelt er jeg ikke en #metoo type, men er jeg for meget sammen med mine mandelige kollegaer så kører der en masse tanker rundt ihovedet på mig. Tankerne går på mænd, og deres natur.

klamme klamme mænd…..

Før i tiden var jeg meget fokuseret på om jeg giver de forkerte signaler

Jeg er heldigvis blevet klogere. Mænd er for fan bare mænd, og kommer der lidt alkohol indbords så kan de ikke styre deres hormoner. Jeg siger ikke der ikke skal være grænser for hvad de gør og siger til de kvindelige kollegaer, men når det så er sagt så synes jeg det er for meget når de stakkels mænd konstant bliver sat på plads. De må ikke råbe store patter i omklædningsrum, på alle moderne arbejdspladser er der en hotline hvor man kan ringe og mælde sine mandlige kollegaer for sexchikane, og selvfølgelig for ikke at glemme hele #metoo bevægelse. Som efter mening har taget lidt overhånd 

Jeg synes generelt man skal tage en slapper med den konstante “offer” rolle 

Jeg bliver træt af konstant at høre i medierne om hvor synd det er for os kvinder, vi får ikke ligeså meget i løn som mænd, vi bliver udsat for sexistiske bemærkninger konstant, karrierekvinder med børn har det hårdt…… det er bare blot nogle af de ting der bliver snakket om.
Men er det nu også så slemt? Heldigvis har jeg et ret stort netværk af karriekvinder og bestyrelseskvinder og i vores kreds bliver der meget sjældent talt om ulighed. Vi er dog enige om at kvinder og mænd er forskellige, og i sted for at se det som en dårlig ting, så kan jeg afsløre at de kvinder der opnår topposter er dem der godt ved hvordan de differentier sig fra de mandlige kollegaer. Kvinder besidder mange flere ”bløde” værdier, og det kommer dem til gode, når de har forstået at gøre brug af dem.

Men skal man bare ignorer de klamme mænd til julefrokosten?

Nej, selvfølgelig skal de sættes på plads, men uden at du trækker offer kortet. Det kan godt være det lyder lidt hårdt, men ærligtalt lige såvel som mænd accepterer at kvinder er nogle gange…… lidt svære at forstå, så synes jeg også at det er fair at acceptere at mænd er en flok drengerøve når de får lidt at drikke
Her er måske nogle råd du kan bruge for ikke at få en ubehagelig oplevelse

  • Den klamme type der giver upassende komplimanter 

Giv ham den samme tur, helst når andre kollegaer også hører det. De fleste mænd kan ikke klare at få komplimenter, de er ret store i munden når det ikke omhandler dem, men så snart man tør at svare igen, bliver der stille

  • Snigeren 

Oplever du et for venligt et klap, en der konstant vil lidt tættere på dig end hvad din grænse tillader, så er det eneste rigtige at gøre er at stoppe personen og fortælle at du ikke synes om det. Det kan faktisk være utroligt svært, især hvis det er din chef.

Personligt er jeg selv en meget kontaktnær person, jeg kan godt finde på at tage fat i skulderen på en kollega når vi snakker sammen jeg krammer også mine kollegaer og er ikke så bange for at ”røre” ved hinanden. Men der er grænser, og kun du selv kan mærke hvor din grænse går. Her vil jeg ikke råbe op, men tage en alvorlig snak med personen og fortælle dem at det ikke er i orden. Oplever du det flere gange og er personen ubehagelig, skal det videre, man skal ikke stå alene med det. Og efter at have konfronteret personen må man antage at man har gjort hvad man kunne for at stoppe det.

  • Flirteren

Denne type er måske ikke en man i første omgang betegner som en der kan invadere ens personlige space, men det kan faktisk være en af de mest irriterende typer. Og nogle gange den person som faktisk er mest ubehagelig. Nu har man brugt en masse tid på at snakke om ens børn og mænd, og pludselig begynder de uskyldige komplimenter, som man ikke tager så højtideligt. Personen vil have øje på dig hele aftenen og vil være svær at undgå. For dit eget bedste forsøg at undgå personen for ikke at ende i akavede situationer. Man kan sagtens gå over i baren, begynde at snakke med andre kollegaer, gå på toilet.. you name it, så længe man viser man ikke er interesseret i den slags snak.

Husk, at med mindre det er dig der faktisk udøver sexchikane på dine mandlige kollega, så er det ikke din skyld at mænd bare er mænd.

Det vigtigste er at du har god samvittighed og en hyggelig aften!

To blog or not to blog …….

To blog or not to blog …….

Det har været en ret svær beslutning at tage

Jeg har aldrig selv fulgt særlig mange bloggere og har som i kan høre et lidt ambvivalent forhold til det med at blogge. 

Hvorfor?
Jeg tror meget af det negative kommer af at der er så meget der er sponsoreret, også virker alt bare fake og opstillet. I mine øjne er  mange bloggers indhold også bare kedeligt fordi de alle poster og skriver om det samme (kan self skyldes at jeg følger meget ensartede blogge). Også er der de blogs man har fulgt som bare indeholder mere og mere reklame og man bliver nærmest irriteret over at have brugt de 5 minutter på at læse noget der bare ikke gjorde noget godt for en.

Jeg synes desværre at der bare har været noget negativt omkring det at være blogger på de sidste, og det har gjort det svært for mig at beslutte om det nu er værd at bruge sine kræfter på. 

Jeg lavede en liste for mig selv med de ting jeg synes var mest skræmmende og det jeg bedst kunne lide når jeg tænker på at blogge

De nederen ting ved at blogge

  • Har jeg tid til det her?
  • Usikkerheden på hvad jeg egentlig vil blogge om det overhovedet var nogen der var interesseret i at læse det jeg skriver
  • Det er grænseoverskridende at skrive om noget som man ved ens netværk, venner og famile har adgang til, det er lidt som om at de har direkte adgang til ens dagbog
  • Kan man styre det, sådan at man ikke bliver afhæning af at bruge alt for meget tid på bloggen og de sociale medier

Samtidig har jeg også været fascineret af bloggere der faktisk har noget at sige, nogen der har fundet sig selv og kan ytre sig om det de har lyst til. I virkeligheden er det en kunst og oftest også de mennesker der får succes med deres blog.

  • Det er fedt at blogge om ting man finder interessante, for på den måde at få råd, ideer og generelt at blive inspireret til at blive bedre
  • En blog vil for mit vedkommende være en god ting jeg kan vise mine børn – de holdninger man havde, de ting man lavede alt sammen er noget man kan hente ned og gemme
  • Jeg håber at jeg med tiden vil kunne føle mig modig nok til at fortælle og skrive om lidt dybere emner som jeg føler nogle gange fylder for meget
  • Jeg synes det er mega fedt at se nogle af de blogger netværk både lokale men også på lands-og global plan, jeg er af natur meget social og nysgerrig og jeg må indrømme at jeg har syntes det er lidt fedt at følge med i de forskellige blogger events rundt omkring 

Grunden til at jeg valgte Momster netværket


For at vænde tilbage til “hvad er det du skal blogge om”? Da min profil på instagram blev mere og mere populær så tog jeg mig selv i at være forvirret over min “social media identitet”, for hvem er jeg egentlig. 

  • Er jeg interesseret i at være influencer, ambassadør? Nej, ikke rigtig, kun for de ting jeg kan lide 
  • Er jeg en typisk mor på insta, med det mener jeg en der har en perfekt feed, og deler alt det saftige fra morlivet på hendes storys? Nej, det har jeg ikke tid til og synes faktisk det er lidt grænseoverskriddende at poste så meget
  • Er jeg en sundhedsmor der skal vise min krop efter to graviditeter og poste om mit sunde liv? NEJ langt fra, jeg har nogle holdinger og meninger og elsker næsten alt slags sport, men jeg elsker kage og slik, og er ikke veganer

Jeg kunne nok blive ved, for er vi alle ikke lidt fan af fashion, interiør, sundhed, sport og rejser? Jeg så en fordel ved Momster ved at jeg kunne være mig selv, en mor til to, med en masse forskellige interesser, holdninger og meninger 

Jeg glæder mig til at hilse på alle de forskellige mødre og sidst men ikke mindst at få lov til at komme ud med nogle af de tanker jeg går rundt med